Bedste Pizzadej → Koldhævede Pizzadej

Opdateret April 2024

Opdag hemmeligheden bag den koldhævede pizzadej og find ud af, hvorfor dette kan være nøglen til en bedre smag og konsistens i dine hjemmelavede pizzaer.

Den ultimative pizzabund forberedes hurtigt og nemt mens miraklet sker helt af sig selv under den lange hævetid. Dog kræver det lidt forberedelse og tålmodighed, da pizzadejen skal være i køleskabet i mindst 12 timer.

Hvis du ikke har noget imod den lange ventetid, så får du til gengæld et fantastisk og nemt brød til din pizza.

Hvad betyder koldhævning?

Koldhævning er blevet mere og mere populært i det danske køkken. Da det kan bruges til alt slags bagværk, boller, brød og pizzadej. Denne metode giver dejen en bedre smag og struktur, end ved almindelig hævning ved stuetemperatur.

Når du lader din pizzadej hæve i køleskabet i 12 timer, vil dejen udvikle et bedre glutennetværk.

De væsentlige forskelle mellem almindelig hævning og koldhævning:

  • Mindre gær: Du skal bruge mindre gær end hvis du laver dejen hæve på den traditionelle måde ved stuetemperatur. 
  • Kold væske: Du skal bruge koldt vand fra hanen til din dej. Fordi gærcellerne må ikke få for meget varme. For at opnå det bedste resultat må gærcellerne nemlig ikke udvikles for hurtigt. Ved at bruge kølige temperaturer forhindrer du denne hurtige udvikling. 
  • Langsom og kold hævning i køleskab: En koldhævning indebærer en langvarig hævetid i køleskab på alt mellem 12-96 timer.

Hvilken type mel er bedst til koldhævet pizzadej?

Når det kommer til at lave den perfekte koldhævede pizzadej, spiller mel typen en afgørende rolle. Valget af mel kan påvirke tekstur, smag og endda hævningen af dejen.

Den bedste type mel til denne proces er typisk en hvedetype med et højt proteinindhold, da dette hjælper med at udvikle glutenstrukturen, som giver dejen elasticitet og struktur.

Her er nogle af de mest almindelige valg:

  • Tipo 00 Mel: En finmalet italiensk hvedemel med højt proteinindhold. Det er kendt for at producere en blød og elastisk dej, der er ideel til pizza. Tipo 00 mel er ofte brugt i traditionel napolitansk pizza.
  • Hvedemel: Mere almindeligt og har en moderat proteinprocent. Det kan stadig bruges til koldhævet pizzadej, især hvis du foretrækker en mere blød og tynd skorpe.
  • Durumhvedemel: Kendt for at give en dej med en let nøddeagtig smag og er perfekt til at skabe en sprødere skorpe. Det er ofte brugt til pizzaer som i f.eks. italiensk Romana-stil.

Husk, at den bedste meltype også kan afhænge af din personlige præference og den slags pizza, du ønsker at lave. Det kan være nødvendigt med et par eksperimenter for at finde den rigtige balance mellem meltyper og hævetid, som også passer til din smag.

Hvor lang tid skal koldhævet pizzadej hæve?

Der er forskellige meninger om hvor mange timer en koldhævet pizzadej skal have. Men som udgangspunkt skal den minimum hæve 12 timer. Men også 24, 48 eller helt op til 4 dage, kan en koldhævet dej hæve i køleskabet. Det er meget praktisk, fordi du kan have dejen stående i køleskabet. Så du altid have en dej klar når du får lyst til at lave pizza.

Hvis du ikke kan vente så længe, kan du med fordel lade dejen hæver et par timer på køkkenbordet inden du sætter den i køleskabet. Du har også muligheden for at tilføje lidt mere gær i dejen som vil hurtig gøre selve hævningsprocessen.

Derfor skal du bruge koldhævning til din pizzadej

Her er 3 gode grunde til at bruge koldhævning, når du vil får lyst til pizza:

Din pizzabund smager bedre, den har en bedre struktur og sprødhed og din pizza ligner den fra det lokale pizzeria.

Desuden kræver koldhævet pizzadej heldigvis ikke en masse arbejde. Du skal kun bruge en små 30 minutter, inden dejen skal hæve i køleskabet. Det er nemt at håndtere, især når du tænker på det fantastiske resultat: En velsmagende pizzabund fyldt med smag og struktur.

For den ultimative smagsoplevelse anbefales det at bage din pizza i en ooni pizzaovn, der kan nå de høje temperaturer, der er ideelle til pizzabagning.

Hvis du bruger en almindelig ovn, kan det være en fordel at bruge en bagesten eller bagestål for at opretholde den nødvendige varme.

Uanset hvilket udstyr, du har til rådighed, er en pålidelig pizzaspade uundværlig, når du skal tage dine pizzaer ind og ud af ovnen.

Hvordan skal en koldhævet pizzadej skal æltes?

En god ælteteknik er vejen frem for en god pizzabund. Da koldhævet pizzadej har brugt mindre gær, har dejen brug for at blive æltet godt igennem for at kunne hæve optimalt.

Denne teknik kræver øvelse, så er du hel nybegynder kan det tage et par forsøg inden du finder den rigtige metode. Her vil du med fordel bruge YouTube som inspiration. Dejen vil have brug for at blive arbejdet godt igennem så glutenstrenge bliver dannet. Du skal derfor arbejde luft ind i dejen, mens den stadig er lind.

En nemmere måde at ælte pizzadejen på er at bruge en røremaskine. Ved hjælp af dejkrogen sørger røremaskinen for, at der æltes på den rigtige måde. Og nogle maskiner kan gøre det en del bedre end vi selv kan.

Skal en koldhævet pizzadej efterhæve?

En koldhævet pizzadej skal i modsætning til traditionelle hævningsformer kun hæve én gang. Dvs. at når den har stået 12 timer eller mere i køleskabet, er den færdighævet og klar til at blive formet.

Så inden du sætter dejen til hævning, kan du dele den op i de portioner du skal bruge. Her kan du med fordel bruge en hæveskål for bedre hævning i køleskabet.

Når du tager din pizzadej ud fra køleskabet efter fuld hævetid, bør du undgå at ælte den igen. Når dejen æltes igen, kan den luftige konsistens, gå tabt, og dejen trækker sig sammen, hvilket gør det svært at forme den som ønsket.

Sådan former du din koldhævet pizzadej

Når din pizzadej endelig er færdighævet og skal formes til en pizzabund, må du ikke bruge en kagerulle. Den presser simpelthen for meget af luften ud af dejen igen. Så husk altid at forme med hænderne.

Drys mel på bordet, og stræk i roligt tempo din dej større. Brug små arbejdende bevægelser til at strække dejen jævnt ud til den form, du ønsker. Vær ikke bange for at tage fat, så længe du ikke trækker dejen fra hinanden, så der kommer huller.

Har du overskydende pizzadej tilovers?

Hvis du har overskydende pizzadej, skal du ikke smide det ud. Vi har en fantastik løsningen til dig. Du kan faktisk forvandle din pizzadej til lækre boller, flutes eller nanbrød.

Disse brød kan nemt bages i en almindelig ovn og smager herligt. Det bedste er, at du kan tilpasse smagen på dit bagværk uden at skulle ælte dejen yderligere.

Pensl dejen med vand og drys nigella frø på nanbrødene, dæk bunden af bollerne med solsikkefrø eller hakket valnød og drys havsalt og frisk timian på flutene.

På denne måde får du flere lækkerier i køkkenet som kan bruges til jeres brunch dagen efter. Så næste gang du har overskydende koldhævet pizzadej, behøver du ikke længere smide den ud – mulighederne er uendelige.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er koldhævet pizzadej?

Koldhævet pizzadej er en type pizzadej, der gennemgår en langsom hævning i køleskabet i stedet for at hæve ved stuetemperatur. Denne proces giver dejen tid til at udvikle smag og tekstur og resulterer i en lækker og luftig skorpe.

Hvor længe skal koldhævet pizzadej hæve i køleskabet?

Den anbefalede hævetid for koldhævet pizzadej varierer, men typisk bør den hæve i mindst 12 timer og helt op til 96 timer. Jo længere tid dejen hæver, desto bedre smag og tekstur udvikler den.

Kan jeg fryse koldhævet pizzadej?

Ja, du kan fryse koldhævet pizzadej. Når dejen er hævet i køleskabet, kan du dele den i portioner, pakke dem godt ind og opbevare dem i fryseren i op til flere måneder. Når du er klar til at bruge den, skal du blot tø den op i køleskabet mindst 12 timer før og fortsætte med at lave pizza som sædvanligt.

Kan jeg tilføje smag til min koldhævede pizzadej?

Absolut! Du kan tilføje smag til din koldhævede pizzadej ved at inkludere krydderier som oregano, basilikum, hvidløgspulver eller parmesanost direkte i dejen. Dette giver din pizza en ekstra dimension af smag.

Hos Bedste-pizzaovn.dk ELSKER vi pizza! Derfor er denne side dedikeret til, at hjælpe dig med, at skaffe den bedste pris på den bedste pizzaovn 🍕 Vi har samtidig også et ønske om, at kunne inspirerer og komme med tips og tricks til alt omkring den skønne pizzaverden.

Har du nogle spørgsmål, ønsker eller andet er du velkommen på: Info@bedste-pizzaovn.dk

Copyrighted.com Registered & Protected
Copyright © 2024 | All Right Reserved
Your rating: none
Rating: 5 - 2 votes